SFX
Special Effects – når oplevelsen skal kunne mærkes
De rigtige special effects (SFX) kan forvandle et øjeblik til noget, publikum husker. Hos Northern Light leverer vi professionelle effekter til events, koncerter, firmafester, julefrokoster, produktlanceringer, bryllupper og specialproduktioner – fra stemningsfuld tåge og sæbebobler til sne, kraftfulde CO₂-effekter og confetti.
Effekterne kan bruges alene eller kombineres med lys, laser, lyd, vand og pyroteknik, så vi kan skabe en samlet visuel oplevelse omkring netop dit event.
Low fog – tæt tåge langs gulvet
Skab den klassiske effekt, hvor en tæt tåge breder sig langs gulvet og skaber et næsten magisk udtryk. Low fog er perfekt til blandt andet brudevals, sceneentréer, produktlanceringer, koncerter og andre særlige øjeblikke.
Hos Northern Light anvender vi specialudviklede low fog-maskiner, der hverken kræver tøris eller CO₂ for at skabe den lave tåge. I stedet benytter systemet destilleret vand, hvilket giver os mulighed for at skabe en kraftig, tæt og ensartet effekt med et stort output.
Det betyder, at vi kan dække større områder og skabe en markant low fog-effekt uden løbende forbrug af tøris eller CO₂ til selve tågeproduktionen. Det giver samtidig en mere praktisk løsning og reducerer behovet for forbrugsmaterialer sammenlignet med traditionelle tørisbaserede systemer.
Resultatet er en flot, tæt og kontrollerbar low fog-effekt, der kan skaleres fra den romantiske brudevals til større scener og showproduktioner.
Tåge – gør lys og laser levende
Tåge og haze giver dybde til lysdesign og gør stråler fra lys og laser synlige i luften. Fra en diskret atmosfære til en markant effekt kan mængden tilpasses produktionen og bruges både som selvstændig effekt og som en vigtig del af et større show.
Vandtåge & regn
Med vandtåge og kunstig regn kan vi skabe alt fra en let, svævende dis til en dramatisk regneffekt. Vandet kan kombineres med lys og laser, så dråberne bliver en aktiv del af det visuelle udtryk. Det giver spændende muligheder til blandt andet shows, koncerter og produktlanceringer, hvor præsentationen skal skille sig ud.
Confetti – når øjeblikket skal fejres
Confetti er perfekt, når et bestemt øjeblik skal have maksimal visuel effekt. Fra bryllupper, firmafester og julefrokoster til koncerter, festivaler og produktlanceringer kan vi tilpasse både mængde, farver, materiale og affyring til arrangementet.
Vi tilbyder metallic confetti, papirconfetti og biologisk nedbrydeligt confetti, så materialet kan vælges efter både det ønskede visuelle udtryk og omgivelserne.
Confettien kan affyres som et enkelt stort øjeblik eller synkroniseres præcist med musik, lys, laser, CO₂ og andre special effects. Effekten kan skaleres fra mindre lokaler til store udendørs produktioner.
CO₂ – kraftfuld effekt på få sekunder
CO₂-jets skaber kraftige, hurtige søjler af hvid tåge og fungerer særligt godt til drops, sceneentréer og musikalske peaks. Til en firmafest eller julefrokost kan CO₂ være med til at forvandle dansegulvet til en egentlig showoplevelse, mens effekten til koncerter kan synkroniseres med musikken for maksimal effekt.
CO₂ kan bruges alene eller som en del af et større setup med lys, laser, flammer og confetti.
Sæbebobler – en effekt for både store og små
Sæbebobler er en enkel effekt, der kan ændre stemningen i et rum på få sekunder. De fungerer lige så godt til et romantisk bryllup som til koncerter, firmaevents, julefrokoster, produktlanceringer og kreative showproduktioner.
Vi kan skabe alt fra enkelte, svævende bobler til store mængder sæbebobler, der fylder rummet eller scenen. Kombineret med scenelys får boblerne et helt særligt visuelt udtryk, fordi lyset reflekteres i deres overflade og skaber farver og bevægelse.
Ønsker du noget mere usædvanligt, kan vi også lave sæbebobler fyldt med røg. Boblerne svæver gennem luften som almindelige sæbebobler, men når de rammer en overflade eller bliver rørt, brister de og frigiver en lille sky af røg.
Bobler kan naturligvis også kombineres med lys, laser, low fog og andre special effects som en del af et større show.
Sneeffekter – vi kan endda få det til at sne
Vil du skabe den helt rigtige vinterstemning til en julefrokost, juleevent eller firmafest? Eller skal sne være en overraskende del af en koncert eller produktlancering? Vi tilbyder tre forskellige typer sneeffekter, afhængigt af lokation, årstid og det udtryk, du ønsker.
Kunstig sne fungerer på samme måde som confetti og giver mulighed for at skabe et stort og kontrolleret snefald både indendørs og udendørs. Det er en effektiv løsning, når sneen primært skal fungere som en visuel showeffekt.
Med vores snemaskiner kan vi skabe skumbaserede snefnug, der daler gennem luften og ligner rigtig sne. Det er oplagt til julefrokoster og juleevents, hvor gæsterne eksempelvis kan mødes af sne ved ankomsten, eller hvor snefaldet kan indgå som en overraskelse under festen.
Og når temperaturen gør det muligt, kan vi gå skridtet videre og lave rigtig sne. Det kræver frostvejr og de rette forhold, men giver til gengæld mulighed for at skabe en autentisk sneoplevelse med rigtig sne.
Fra et let snefald over en scene eller indgang til en større vinterproduktion kan løsningen skaleres efter arrangementet og kombineres med lys, laser og andre special effects.
Special effects til produktlanceringer
Ved en produktlancering handler det ofte om ét afgørende øjeblik: afsløringen. Her kan special effects bruges til at opbygge forventning og skabe en præsentation, publikum husker.
Forestil dig eksempelvis produktet skjult i low fog, mens lys og laser bygger stemningen op, hvorefter afsløringen markeres med CO₂, confetti eller andre effekter. Vi kan sammensætte effekterne og timingen omkring produktet, brandet og den ønskede oplevelse.
Ét show – mange muligheder
Special effects handler ikke nødvendigvis om at bruge mest muligt, men om at vælge den rigtige effekt på det rigtige tidspunkt. Vi kan sammensætte og skalere løsningen efter lokation, publikum og produktion – fra en enkelt effekt til komplette shows, hvor SFX, laser, lys, lyd, vand og pyroteknik arbejder sammen.
Uanset om du planlægger en koncert, produktlancering, julefrokost, firmafest, konference eller et bryllup, hjælper vi med at finde den kombination af effekter, der passer til oplevelsen.

Uforpligtende tilbud
Skal du bruge hjælp til dit tilbud, kontakt os gerne.
